Hør værket
Min primære måde at skrive musik på har gennem de sidste år været, at basere mine stykker på tidlig tiders musik. I 2013 fik jeg ideen til at skrive en Tanz Suite for ensemble. Tanz Suite er ment som en slags videreudvikling af de berømte dansesuiter for solocello af Johann Sebastian Bach (1685-1750).
I de forskellige dansesuiter komponerede Bach en række satser, som alle tog udgangspunkt i tidens populære danseformer, så som Courante, Sarabande, Allemande, Gigue, etcetera. De er i mine øjne derfor allerede at betragte som en slags rekomposition.
Tanken med min dansesuite var, at bygge videre fra der hvor Johann Sebastian Bach sluttede, men samtidig at føre den op mod nutiden. Min tanke blev derfor hurtigt at tage udgangspunkt i forskellige populære danse op igennem historien fra efter Bach til nu.
Derfor tager den første sats sit udgangspunkt i en menuet fra wienerklassikken. Anden sats tager udgangspunkt i en ragtime fra starten af 1900-tallet og tredje og sidste sats tager udgangspunkt i en brostep fra 2010.
Fælles for de tre satser i min Tanz Suite er, at de alle er komponeret ud fra ideen omkring forvrængning. De første satser, Menuetto og Ragtime, stammer fra andre selvstændige værker, hvor det dog hele tiden har været tænkt fra min side således, at de på et tidspunkt med tilføjet materiale skulle sættes sammen til en ny helhed: Tanz Suite.
De to første satser er komponeret på sådan en måde, at den formmæssige struktur står som de originalsatser, de er baseret på. Der gentages altså også i mine rekompositioner, som der gentages i originalerne, men også disse gentagelser jeg forsøgt at forvrænge ved have gentagelserne til at starte meget fragtmentarisk og, når en periode så kommer igen, så tilføje materiale for hver gentagelse.
Brostep er en amerikansk genre af elektronisk musik, som udspringer af den engelske dubstep. Dubstep opstod i den raggae-elskende engelske undergrundskultur i London i 1990erne og er blandt andet kendetegnende ved at have to rytmiske lag ovenpå hinanden: En meget aktiv rytmisk gentagende basstemme og så et halvt så hurtigt rytmisk lag ovenpå.1
Brosteppen, der er kendt for at dyrke rytmiske forskydninger mere end dubsteppen, udspringer fra det mere kommercielle musikmiljø i Los Angeles. Brosteppen gjorde sit indtog i populærmusikken i starten af 2010erne og en af de mest fremtrædende kunstnere
inden for genren lige nu er komponisten og DJen Skrillex, som indtil videre har modtaget seks amerikanske Grammy-priser.2
Jeg valgte brosteppen som repræsentant for nutiden, fordi jeg godt kan lide det rytmiske prægnans, der ligger i genren, og så fordi den, for mig at se, er blevet historisk og kommet for at blive. Ligesom menuetten og ragtimen gjorde det i sin tid.
Det var vigtigt for mig, at basere min brostep på en ‘rigtig’ brostep. Det vil sige, at det oprindelige materiale ville skulle være i en bred opfattelse at betragte som værende en typisk repræsentant for genren.
Valget landede på Skrillex’ kommercielle succes First of the Year (Equinox) fra udgivelsen More Monsters and Sprites fra 2011. Nummeret har på nuværende tidspunkt over 212 millioner afspilninger på Youtube.3 Hvilket også tiltalte mig på en måde. Uden at der skal gå Den Grimme Ællling i den, så er der et eller andet provokerende ved den overdrevne eksponering, der ligger i en så sindsyg afspilningsstatestik. Nummeret måtte ‘kanøfles’.
Jeg fandt otte takter i Skrillex’ nummer, som jeg godt kunne lide:
De otte takter nedskrev jeg igen, men denne gang er det rytmiske forløb delt ind i nogle registre, hvor hvert register er et udsagn for et forskelligt klangligt karakteristika.
I min sats beholdte jeg det rytmiske forløb, men gentager det fem gange. Derved bryder min hidtige kompositionsstrategi i de forgående satser ved at lade ophavsmaterialets form stå urørt. Det resulterer selvsagt i at brostep-satsen bliver væsentligt kortere end de andre to og det er ganske som planlagt. Dog har jeg taget udgangspunkt i organisationen af disse forskellige klangregistre og har efterfølgende forsøgt at forvrænge dem ved at oversætte materiale fra et elektronisk skabt univers til et rent akustisk univers fremført af de seks instrumenter i ensemblet: Altfløjte, altsaxofon, guitar, slagtøj (lilletromme, woodblocks (pakket ind i aluminiumsfolie), bækken), klaver og cello. Kort sagt: Forsøgt at forvrænge og udskifte Skrillex’ klangfarver til mere instrument-idiomatiske bevægelser og akustiske klangfarver.
For hver ottende takt i min brostep-sats lader jeg først det ene register stå for sig selv, så det næste i de efterfølgende otte takter og så videre. Det er først ved fjerde gentagelse, at alle registre er repræsenteret på én gang og min ‘klang-instrumentation’ bliver spillet første gang i sin helhed.
Gravgaard Madsen reducerer historisk og nutidig dansemusik til dens rytmiske og metriske kerne, og det der bliver til overs er en spøgelsesagtig dans, der på samme tid er fragil og energisk.
Mathias Monrad Møller, Seismograf.org, 4. november 2015
Hør værket
Allan Gravgaard Madsens TanzSuite overrasker. […] Musik, som fra en svunden tid, flimrer gennem de ret simpelt timede lyde. Dansende skygger.
Christoph Haffter, SWR, 17. oktober 2015
fakta:
- Uropførelse: Studerende ved Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus, dirigeret af Lasse D. Hansen i LiteraturHaus, København, 11.03.2015.
- Instrumentation: Altfløjte, altsaxofon, guitar, percussion, piano, cello. (Findes også i alternativ version med klarinet i stedet for altsaxofon)
- Varighed: ca. 10 mins
- Udvalgt til Next Generation, Donaueschinger Musiktage 2015.
- Opført i Danmark, Tyskland og Norge.